Klubmesterskab Langesø-Egnens Rideklub 2025

Der skal deltages i mindst 2 af årets 4 stævner for at deltage i klubmesterskabet.

Startes der mere end to gange, er det de to bedste resultater der gælder i klubmesterskabet.



Overordnede regler:

1. for at være deltagerberettiget i klubmesterskabet, må der i den periode klubmesterskabet forløber, ikke startes stævner for andre rideklubber end Langesø-Egnens Rideklub. Der kan dog gives dispensation, ved holdmesterskaber og lignende, hvis stævneudvalget kontaktes inden stævnestart. 

2. Der skal minimum være 2 forskellige ryttere, der starter i en disciplin ved minimum 2 af de 4 stævner i år for at klubmesterskabsklassen afvikles.

Hvis der ved det sidste stævne i december er:

-  mindre end 4 forskellige ryttere, der har startet i disciplinen 2 gang over de 4 stævne, vil der alene være 1 placering i klubmesterskabet i den pågældende disciplin.  Ellers er der 3 placeringer.

3. Hver rytter kan kun placeres én gang. Hvis en rytter starter flere heste, og rytteren ligger til placering med begge heste, vælger rytteren selv hvilken af ekvipagerne, der skal gælde.


Specifikke regler for dressur:

Klubmesterskabet for Pony afholdes i en samlet procentklasse i programmerne fra LC1-LA4. Der rides alle mod alle.

Klubmesterskabet for Hest afholdes i en samlet procentklasse i programmerne fra LC1-MB0. Der rides alle mod alle.  

For både pony og hest gælder, at resultatet ganges op efter en koefficielttabel efter sværhedsgrad:

LC1-LC3 Pony+Hest                             x 1,00

LB1-LB3 Pony+Hest                             x 1,02

LA1-LA2 Pony                                        x 1,04

LA1-LA3 Hest LA3-LA4 Pony             x 1,06

LA4-LA5 Hest LA6-MB0 Hest           x 1,08


Outregler: 

1. Første start: Den første start der skal gælde i klubmesterskabet skal (som minimum) startes i det højeste program, ekvipagen har opnået 62 % i. eks: har en ekvipage opnået 64 % i LA1 og 61,9 i LA2, må ekvipagen starte LA1 i klubmesterskabet (medmindre ekvipagen er OUT´et af LA1)  

2. Efterfølgende starter: til de efterfølgende starter skal der som minimum startes det program, som den første start blev redet i. Udklasningen sker efterfølgende ifølge OUTreglerne, man kan dog ikke udklasses af det højeste udskrevne program i klubmesterskabet. 

3. Point: den procent ekvipagen rider programmet til bliver ganget op i henhold til ovenstående koefficienttabel, og omregnes direkte til point.  

Eks: hvis en ekvipage har redet til 65% i en LB1 ganges 65 med 1,02 og resultatet for ridtet bliver 66,3 % = 66,3 point. 

4. Resultater: de to resultater med højeste point, bliver lagt sammen og udgør resultatet for ekvipagen. Vinderen bliver den, der har opnået den højeste samlede pointsum, nummer 2 bliver den med næsthøjest pointsum osv. Er to eller flere lige placerede, vil den ekvipage, der har opnået det højeste antal point i ét ridt, være vinderen, er de stadig lige placerede vil vinderen være den, der sidst har opnået det højeste antal point i ét ridt. 


Specifikke regler for spring:

Klubmesterskabet for Pony afholdes i en samlet klasse fra 40-90 cm. Der rides alle mod alle.

Klubmesterskabet for Hest afholdes i en samlet klasse fra 40 - 100 cm. Der rides alle mod alle.

Klubmesterskabsklasserne afvikles i B3


1. første start: den første start der skal gælde i klubmesterskabet skal (som minimum) startes i den højeste højde ekvipagen har gennemført med max 7 fejl ved et E-,R-,D- eller C-stævne i det forudgående stævneår.

Eks: har en ekvipage gennemført 40 cm med 4 fejl og en 50 cm med 8 fejl, må ekvipagen starte 40 cm i klubmesterskabet.

2. efterfølgende starter: til de efterfølgende starter skal der som minimum startes den højde som den første start blev redet i. Udklasningen sker efterfølgende ifølge OUT-reglerne, man kan ikke udklasses af den højeste udskrevne højde i klubmesterskabet. 

3. resultater: de 2 resultater med den laveste fejlsum gælder i klubmesterskabet. Er en eller flere lige placerede, vil vinderen være den, der har der har den hurtigste tid. Er de stadig lige placerede, vil vinderen være den, der sidst har opnået den bedste runde. 


Er du i tvivl om noget så kontakt stævneudvalget.  

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram