Langesø-Egnens Rideklub

  Sikkerhedsreglement


DRF's sikkerhedskursus:

For at få udbredt så meget nødvendig viden om sikkerhed i ridesporten, har vi et online sikkerhedskursus, som er tilgængeligt og relevant for alle, der færdes blandt heste. 

Link til Dansk Ride Forbunds sikkerhedskursus

Kurset er opdelt i fem emner:

  • Generel sikkerhed
  • Sikkerhed i stalden
  • Sikkerhed på ridebanen
  • Sikkerhed på folden
  • Sikkerhed for besøgende og særlige brugere

Hvert emne afsluttes med en quiz for at teste din viden, dette er blot for egen vinding og registreres ingen steder.


Sikkerhedsreglement på LSR

Krav til alle klubbens medlemmer, som altid skal overholdes ved ophold på klubbens faciliteter: 

- Bær godkendt ridehjelm under ridning – undtaget herfra er ryttere med bagrytter.

- Bær sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning og håndtering af hesten 

- Bær sikkerhedsvest ved springning hvis du er under 18 år 

- Fastgør dig aldrig til hesten ved f.eks. at vikle træktov rundt om hånden eller livet 

- Ingen føring af hest uden trense eller træktov

- Løb eller råb ikke i stalden, på banerne eller ved hestene

- Efterlad aldrig heste på opbindings/striglepladser uden opsyn  

- Kend klubbens regler for ridning og håndtering af hesten på stedet 

- Kend klubbens forholdsregler ved brand 

- Kend klubbens opslag med de vigtigste telefonnumre

- Al træning af hesten foregår på hestens præmisser og tager højde for den enkelte hests bygning, alder og evner

- Mindre børn skal havde deres forældre/voksen med til at hjælpe dem med håndteringen af hesten, indtil denne er stor nok og har evnerne til selv at klare opgaven

- Rygning er forbudt når man er til hest

- Ingen løse heste på stierne

- Der samles klatter op og disse smides på møddingen/trillebør

- Hunde føres i kort snor og skal forlade området hvis de er til gene

- Benyt de opstillede skraldespande

- Alkohol må kun nydes i klubbens lokaler ved særlige lejligheder


Stald: 

- Rygning forbudt i staldene

- Heste må ikke være løse på staldgangen 

- Sandaler og andet åbent fodtøj må ikke benyttes i stalden 

- Løb og råben er ikke tilladt i stalden, da dette kan være medvirkende til at starte en ulykke 

- Ingen løse hunde i stalden, da det kan være medvirkende til at starte en ulykke 

- Overhold staldens lukketider

- Heste på opbindings/striglepladser må ikke stå uden opsyn.

- Føres hesten ved grime skal man havde træktov på

- Strigleplads/staldgangen gøres rene efter brug og skidt/gødning smides på møddingen

- Trillebøre/redskaber stilles på rette plads straks efter brug

- Strigler og andet udstyr lægges tilbage på rette plads straks efter brug

- Sadel og trense hentes først når der skal sadles op

- Bind aldrig hesten til boksdøren

- Bid skylles efter brug

- Plastic poser og flasker må ikke opbevares i stalden

- Man må ikke sidde eller ligge ned i boksene når hestene er i dem

- Ingen heste må gå under opbindingskæderne på staldgangen

- Ingen heste passerer en opbundet hest uden, at den opbundne hest holdes af en erfaren person

- Boksdøre skal være helt åbne når hesten trækkes ind og ud

- Man må ikke sidde eller ride på hesten i stalden.

- Børn under 13 år må ikke opholde sig alene i stalden


Ridehus/baner: 

- I ridehallen/på banen må der ikke være tilskuere og/eller andre personer end ryttere og undervisere samt evt. trækkere 

- Brug af mobiltelefon under ridning er ikke tilladt

- Brug af høretelefoner under ridning er ikke tilladt

- Ingen mad og drikke under ridning

- Man skal være medlem og have betalt facilitetskort for at bruge ridebanerne

- Rygning forbudt

- Hunde føres i kort snor på tilskuerpladsen og skal forlade denne hvis de er til gene

- Ingen hunde på ridebanerne når der færdes heste

- Alle rider med sikkerhedsgodkendt ridehjelm.

- Alle rider med fodtøj beregnet til ridning, dvs. som har en glat/let rillet sål, en lille hæl og som ikke har snører, der kan hænge fast i bøjlen

- Alle u/18 år benytter sikkerhedsvest ved springning

- Publikum henstilles til barrieren eller rytterstuen

- Vis hensyn som tilskuer

- Underviseren kan til en hver tid udvise personer hvis de er til gene for heste/ryttere

- Tæpper og jakker hænges på barrieren

- Spring og andet materiale skal stilles tilbage på rette plads straks efter brug

- Grov opførsel overfor hesten medfører øjeblikkelig bortvisning

- Der må ikke longeres, når der er andre ryttere på banen - med mindre andet er aftalt

- Ingen løse heste uden opsyn

- Der rides venstre mod venstre

- Der skridtes på hovslaget i begge retninger

- Hvis der er mange equipager på banen kan der foreslås at ride samme volte

- Gør altid opmærksom på at porten åbnes

- Opsidning/afsidning foregår altid på midterlinien eller i hullet

- Hvis en rytter er i gang med at få undervisning tages der ekstra hensyn til denne

- Sidste rytter slukker lyset

- Der samles klatter op


Terræn: 

- Der rides altid med sikkerhedsgodkendt ridehjelm

- Færdselsloven overholdes og alle er forpligtet til at vise hensyn til andre trafikanter 

- Følg forbundets anbefalinger omkring ridning i trafikken

- Det er ikke tilladt at ride i terræn med elevhestene, med mindre der er lavet aftale herom eller der er en kyndig voksen med 

- Vi anbefaler at rytterne altid medbringer en mobiltelefon når der rides i terræn

- Giv altid nogen besked om at du rider ud

- Ved ridning i flok har alle kendskab til fælles spilleregler for turen 


Fold: 

- Heste der føres på fold skal som minimum føres i grime og træktov 

- Alle heste har grime/halsrem på når de er på fold

- Fører flere personer heste ud på samme tid, må der først slippes fri, når alle er klar 

- En person kan kun føre en hest af gangen til og fra folden 

- Hav altid korrekt fortøj på når du fører heste til og fra fold

- Der må ikke gives godbidder når der er flere heste på folden, da dette kan give uro og farlige situationer 

- Der må ikke efterlades en hest alene på foldene 


Ulykker: 

- Beredskabsplan



  • Beskriv rækkefølgen.
  • Stands ulykken.
  • Giv livreddende førstehjælp.
  • Tilkald den nødvendige hjælp.
  • Bliv ved den tilskadekomne indtil hjælpen er kommet.
  • Vigtigste telefonnumre hænger på tavlen i ridehallen.
  • Kontaktinformationer på pårørende skal gives til rideklubben ved indmeldelse.
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram